Bliv set i mørket, når du motionerer

0 Comments

Det er mørkt i Danmark om vinteren. Det kan vi godt blive enige om. Det er dog på ingen måde en undskyldning for ikke at komme ud og motionere. Hvad enten du går tur med hunden, løber eller blot er ude og få frisk luft med ungerne, så er det vigtigt, at du kan ses i mørket.

En refleksvest med mange formål

Du har sikkert sørget for, at dine børn har reflekser hægtet på jakken, og måske har de endda reflekser på jakke, sko og bukser. Er du hundeejer, har du måske også refleks på hunden eller bundet en lille lygte i dens hundesnor. Men hvad med dig selv? Kan du ses i mørket, når du går eller løber en tur? Med en refleksvest med lys kan du sikre dig og sørge for, at andre trafikanter kan se dig i mørket.

Mange motionister ved godt, at de skal gøre sig synlige i mørket, men det gælder også dig, der måske blot skal en tur ud med hunden eller hen til bageren. En refleksvest med lys er udstyret med en række LED-lys og lyser endnu bedre op end traditionelle reflekser eller refleksveste.

En særlig vest til løb?

Du kan helt sikkert godt købe særlige løbeveste i mange prisklasser. En løbevest med lys skal være rar at have på og skal helst kunne bruges sammen med alle typer løbetøj. Den bedste løbevest eller refleksvest er derfor heller ikke en vest i traditionel forstand. Det er snarere et par seler med et bælte, der kan justeres i livet. Du kan derfor sætte den uden på alle typer løbetøj.

Løbevesten har grønne LED-lys foran og røde LED-lys bagpå. Lysene kan indstilles, så de kan blinke både hurtigt og langsomt eller slet ikke. Køb for din egen skyld en unisex refleks- eller lysvest, som passer til alle formål. Så kan du også bruge den uden på vinterjakken eller ridejakken, hvis du skal ud at gå eller ride i mørket.