Få styr på fedt

Fedtstoffer er en gruppe af kroppens byggesten og menneskets største energilager, hvilket er grunden til at de kan ikke undværes.Når man taler om fedt, tænker man især på kolesterol og på tri-glycerider, hvor kolesterol er et enkelt men vigtigt molekyle. Tri-glycerider består af glycerol og 3 fedtsyrer. Fordelingen af disse fedtsyrer i tri-glyceridet, er det der har betydning.
Fedtsyrer kan deles op i to grupper, mættede og umættede fedtsyrer, hvor sidste gruppe har en yderligere inddeling:
Mættede fedtsyrer
En mættet fedtsyre er en fedtsyre, der ikke indeholder nogle dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstof-atomer. Jo flere mættede fedtsyrer, der er i et fedtstof, jo mere fast er fedtstoffet. Mættede fedtsyrer findes hovedsageligt i animalsk fedt, herunder også mælkefedt (smør, ost med mere).
Indtaget af mættede fedtsyrer skal man begrænse, og fra de nordiske nærinsstofanbefalinger lyder det, at max. 10% af det daglige energiindtag må komme fra mættet fedt.
Umættede fedtsyrer
Umættede fedtsyrer kan som nævnt tidligere opdeles i yderlige to kategorier, hvilke er monu- og polyumættede fedtsyrer. Mono-umættede fedtsyrer indeholder én dobbeltbinding i fedtsyrekæden, og poly-umættede fedtsyrer indeholder to eller flere dobbeltbindinger i kæden. Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere flydende er det, hvilket gør, at eks. olivenolie er flydende.
Umættede fedtsyrer inddeles i familier afhængig af placeringen af den sidste dobbeltbinding i molekylet. Det er hovedsagelig tre fedtsyrefamilier, der har interesse, og disse er Omega-3-fedtsyrer, Omega-6-fedtsyrer og Omega-9-fedtsyrer. Disse fedtsyrer er vigtige for kroppen i idet at har mange positive funktioner, eksempelvis ved at nedsætte kolesterol-niveauet i karvæggene. Dvs. at de har en forebyggende effekt på hjerte/kar-sygdomme.
Alfa-linolensyre og linolsyre, er de to fedtsyrer kroppen ikke kan danne selv og derfor betegnes de som værende essentielle og må tilføres med kosten.
De nordiske næringsstofanbefalinger lyder, at mellem 10-15% af dagens daglige energiindtag skal komme fra monuumættede fedtsyrer. Desuden skal 5-10% af energien komme fra poly-umættede fedtsyrer, hvoraf mindst 0,5% stammer fra n-3 fedtsyrer.
Kolesterol
Kolesterol kan både være dårlig og god for kroppen. Vi bruger det bl.a. til gode formål i forbindelse med transport af det fedt vi indtager og til cellemembraner i hver celle i kroppen. Grunden til hjerte/kar-sygdomme er, at vi har indtaget for meget fedt, som via transporten har lagret for meget kolesterol i karvæggene, som derved udløser blodpropper.
Hvad kolesterol angår, lyder det at det daglige indtag ikke må være over 500mg. Kroppen kan dog til en vis grad nedsætte sin egen produktion, således at der opstår en ligevægt.
Sammenfattende kan det siges at min 20 E% og max. 30 e% af det daglige energiindtag må komme fra fedt – det er altså en balancegang. Fedt er vigtigt for kroppen, men ligesom med så mange andre ting, kan man altså få for meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *