Find overskud til at lave sund mad i hverdagen – sådan gør du

Vi ved alle, hvor travle hverdagene kan være. Alt flyder tit sammen, mens man blot går og venter på, at weekenden endelig kommer rullende igen. Overskud er der ikke nødvendigvis meget af, især hvis du også har en meget aktiv livsstil, der betyder at du skal bruge meget tid før eller efter arbejde på at få din daglige motion.

Dermed kan det blive svært at finde ordentlig tid til aftensmaden. Morgenmad er det forholdsvis let hurtigt at ordne, og middagsmaden får du på arbejde, men når du så kommer hjem er det pludselig ikke super fristende at stå og finde ud af, hvad du skal lave til aftensmad.

Det er dog i sidste ende mest af alt et spørgsmål om planlægning.

Lav et madskema

Den vigtigste ting, du kan gøre for dig selv og din familie, når det kommer til madlavning, er at få lavet et ugentligt – eller månedligt – skema. Ved at planlægge ugens måltider på forhånd, bliver det langt mere overskueligt for du og familien at handle ind, og du kan danne dig et overblik over, hvad I får at spise.

Få et sundere forhold til måltiderne

Når du skemalægger familiens aftensmåltider, bliver du i stand til at overveje, hvad I mangler. Du kan for eksempel gøre en af ugens dage til en obligatorisk fiskedag, hvor I altid skal have en eller anden form for fisk. Det giver noget stabilitet, og det gør det utrolig let at planlægge sunde måltider, der kan supplere hinanden på en ugentlig basis.

Men hvad med alle opskrifterne?

Nu sidder du måske og tænker, at ja, en madplan lyder da som en god idé, men du har ikke den fjerneste idé om, hvordan du dog skal få fyldt sådan et skema uden bare at skrive ’Pasta med kødsovs’ mindst tre gange.

Ja, madlavning kan hurtig blive meget ensformig, selv med en madplan, hvis man ikke har en masse varierede opskrifter at fylde skemaet med. Her kan du dog finde rigtig meget hjælp på online madblogs, hvor mange danske madentusiaster lægger nogle super fine og spændende opskrifter op.

Her er der altså tale om andre helt almindelige danskere, der også forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, så du kan være sikker på, at opskrifterne vil være nemme og overskuelige at lave.