Stillesiddende arbejde? Derfor er det vigtigt at være aktiv

Rygproblemer er en ægte folkesygdom. Statistisk set vil 85 % af alle voksne mænd mindst en gang i deres liv opleve et alvorligt rygproblem. For kvinder er statistikken lidt bedre, men ikke meget. Andelen af kvinder, der vil stifte bekendtskab med rygproblemer, ligger på ca. 70 %.

Og ca. 80 % af disse rygproblemer bliver kroniske, dvs. uhelbredelige. Så det er meget alvorligt. Og så er rygproblemer kun toppen af isbjerget. Der findes en række andre såkaldte livsstilsygdomme: hjerte-kar sygdomme, fedme, diabetes, og endda psykiske lidelser som depression.

Det bedste værn mod disse livsstilsygdomme er noget ganske simpelt: en sund livsstil med masser af sport og motion.

Rygproblemer skyldes dog overbelastning af ryggen – ikke?

Mange tror, at rygproblemer kommer fra hårdt fysisk arbejde og/eller traumatisk overbelastning.  Men et stort flertal af danskerne har i dag et arbejde, hvor de for det meste sidder stille. Hvordan kan det så være, at der er så mange dårlige rygge?

Det er faktisk en meget udbredt misforståelse. De fleste rygproblemer i dag skyldes noget helt andet: mangel på motion. Vores kroppe er bygget til motion. Evolutionært set, er vores kroppe bygget til at løbe. Vi er ikke blandt de hurtigste løbere i naturen, men vi er faktisk blandt de mest udholdende. I stenalderen jagtede vi ved at udmatte vores byttedyr som for eksempel hjorte.

Men de fleste af os lever i dag sådan, at vi sidder stille 80-90% af den tid, vi er vågen. Det kan vores kroppe simpelthen ikke klare.

Sport er den bedste kompensation

Den bedste måde at undgå dårlig ryg og de andre mange livsstilsygdomme er ved at dyrke sport og motion. Lægevidenskaben har længe ignoreret vigtigheden af motion. Selv om det i årtusinder har været kendt at folk der motionerede meget var sundere og mere robuste. I dag er denne erkendelse efterhånden sivet ind.

Men hvad lægerne i dag anbefaler er stadig for lidt, og for sent. Sundhedsstyrelsens anbefaling om at dyrke ½ times motion om dagen er bedre end ingenting. Men det er langt fra nok til at kompensere for en ellers stillesiddende livsstil.

Heldigvis findes der engagerede debattører som Martin Dyrhøj. At få mere fokus på vigtigheden af sport og motion som modvægt for en stillesiddende livsstil, kræver langt mere debat, end vi har i dag. En halv time motion vil måske holde de værste livsstilsygdomme på afstand. Men så heller ikke mere.

Hvis du vil holde dig rask igennem et langt liv, kræver det en sund livsstil. Motion og sport skal ikke bare ses som en halv times forpligtelse, men som en naturlig del af livsstilen.