Bliv klogere på erhvervsdykning

0 Comments

Dette indhold er sponsoreret

 

Det er ikke sikkert, du har hørt om erhvervsdykning før. Servicering, vedligehold og reparation – dette er blot eksempler på nogle af de opgaver, erhvervsdykkere udfører. Ikke nok med, at det lyder som et eventyrligt job at have, så kan man som virksomhed også få brug for den service, erhvervsdykkerne yder. Det kan være, hvis man arbejder indenfor det maritime område. Til alle former for erhvervsdykning hører der forskellige interessante opgaver.

Hvilke opgaver kan løses af erhvervsdykkere?

Dykkerne kan løse mange slags opgaver under vand. En af de typiske opgaver er ‘in-water-survey’, forkortet IWS. Denne dykkerservice dækker over inspektion af dele af et skib, som befinder sig under vand. Det kan være svært for skibspersonnel selv lige at kravle ned under vandet og tage et kig. Derfor er det rart, at der er mulighed for at få professionel hjælp. Dykkerne kan endvidere foretage eftersyn af brand- og sprinklertanke samt rensning af rentvandstanke. Rensning fx består af rengøring og inspektion af tanken. Der tjekkes for revner, sprækker og andre uregelmæssigheder. Tanke er langt fra det eneste, erhvervsdykkerne kan rense. De renser bl.a. også skrog, propeller og søkasser. Nogle erhvervsdykkere kan også hjælpe med bjærgning af mindre fartøjer. En opgave, der ellers kan virke uoverskuelig, hvis man ikke har erfaring med det, da der er meget at tage hensyn til her. Overordnet set og kort sagt kan man sige, at de kan udføre håndværksmæssige opgaver under vand. Og det kan være nødvendigt at få hjælp til dette, da der blandt andet er lovkrav om eftersyn mm., der skal overholdes.

Erhvervsdykkeres fysik

Dykkerne er dygtige til det, de gør, fordi de typisk er trænet indenfor et håndværksfag. Det vil sige, at de er mestre til fx at svejse eller støbe, men det kan være alt indenfor håndværk. Det kræver selvfølgelig også en god fysik at svømme samt være under vandet og udføre sit håndværk samtidigt. Dykkerne skal således også have en godkendelse fra en læge jævnligt for at sikre, at de er i stand til at udføre jobbet. Tilmed skal de kunne se godt i mørke, da det ofte er ret mørkt nede under vandet. Dykkere med grundkurset i overfladeforsynet dykning kan dykke 50 meter ned under overfladen. Til opgaver, der foregår endnu dybere nede, anvendes mætningsdykkere. Denne type dykkere bor i trykkramre, mens arbejdet pågår. Det siger lidt om, at kroppen kan komme ud for særligt pres, når man arbejder under vand.