Julefrokosten kender de fleste af os. Vi forbinder det med store mængder mad og ikke mindst med rigelig våde varer. Men har det altid været sådan?
Nej, det har det ikke. Oprindeligt blev der slet ikke budt på julefrokost. Chefen indkaldte medarbejderne d. 24. december og bød allernådigst på et glas portvin. Andre gange et stykke kransekage. Alle fik mulighed for at ønske hinanden en god jul. Denne gestus fra chefens side blev selvfølgelig først afviklet, når de ansatte var færdige med dagens arbejde. Den fungerede som en afslutning på årets strabadser, lige inden man gik på juleferie. Medarbejderne stod og trippede på chefens kontor, og de ville bare hjem til familien og julemaden.
De tidligste spor af en egentlig julefrokost, som vi kender den i dag, er en julefrokostsang fra 1946.
Den lyder sådan her:
Den sidste Dag forinden Jul
Vi samles omkring bordet
Vi har spist vor medbragt Sul
og vil nu tage Ordet:
En Vise vil vi synge, som
sikkert høres viden om,
først vi bruger Røsten
saa vi slukker Tørsten
Melodi: Højt fra træets grønne top
Dette er et af syv vers. Det fortæller en del om, hvordan julefrokosten blev afviklet dengang. Den blev holdt dagen inden jul, altså d. 23. december. Medarbejderne måtte selv medbringe maden. Om det så var et sammenskudsgilde, eller folk medbragte deres egne madpakker, siges der ikke noget om. Men tørsten blev slukket, og det var nok ikke i vand.
Men hvordan kom vi fra et lille glas portvin på chefens kontor til en egentlig drukfest, som julefrokosten har fået ry for at være i dag?
De våde varer begyndte at blive en del af julefrokosten i slutningen af 40’erne. Men slet ikke i en sådan grad, som julefrokosten senere blev afholdt. Den blev først rigtig fugtig i løbet af 60’erne og 70’erne. En film slog i 1976 fast, hvordan den årlige sammenkomst havde udviklet sig. Filmen hed naturligvis ’Julefrokosten’ og viste med Preben Kaas i hovedrollen, hvordan kolleger festede til den store guldmedalje.
Efter filmen udkom, kom der et stort boom i julefrokostkonceptet. Tidligere, da det var en relativ ny tradition, var det helt usædvanligt, at man udjævnede hierarkierne, og direktøren sad og spiste med medarbejderne.
I dag er julefrokosten i mange firmaer årets højdepunkt. I løbet af året er der blevet opsparet et behov for at slå sig løs, og julefrokosten fungerer derfor som et oplagt sted at gøre det. Når der kommer alkohol på bordet, skabes der et rum for i højere grad at gå ind i hinandens privatsfærer. Der bliver ofte sagt nogle sandheder og lige præcis af den årsag, er der mange ledere, der ikke bryder sig om at deltage til julefrokoster.
Julefrokost får en til at tænke på fest, alkohol, mad, flirteri og måske utroskab, og mange af os skal nok også deltage til en af disse våde fester i år.
Men der er faktisk en tendens på vej, der meget sandsynligt vil påvirke måden, vi afholder julefrokoster på. Vi lever i et videnssamfund, og flere af os vil hellere snakke og skabe gode relationer end at drikke sig fra sans og samling. Der betragtes også en tendens til mere omtanke. Idéen om det, der sker til julefrokosten, er aftagende. Man kan ikke bare bryde de normale sociale kodekser og gøre, hvad man vil, uden at nogen vil huske det om mandagen.
Så måske man skulle skifte den våde og løsslupne juletradition, der varer til langt ud på natten, ud med et eftermiddagsarrangement? Og skifte juleøl og julemad ud med kaffe og kagebord? Kunne det ikke være lækkert at spise flødeskumskager, drømmekage, kanelsnegle og chokolademousse i stedet for den samme julemad, som du igen skal spise for tredje gang i denne her uge?