3 sikkerhedsråd til begyndermotionisten

0 Comments

Motion er dejligt og kommer i alle former og afskygninger. For mange mennesker er motion og sport en fast del af hverdagens rutiner og gøremål. Danmark er et af de lande i verden hvor flest mennesker dyrker sport i foreninger i fællesskab med andre mennesker.

Motion gør dig glad, giver overskud i hverdagen og kombinerer du motion med noget sundt mad, kan du opnå gode resultater og holde dig i god form i lang tid. Men der er også risici forbundet med sport.

I denne artikel vil jeg komme med 3 råd til en bedre sikkerhed for dig der netop er kommet i gang med at motionere.

Vis hvem du er

Det er de færreste mennesker der løber (eller cykler) rundt med tegnebog og identifikationspapirer, sygesikring, pas osv. Det er forståeligt nok fordi det fylder og vejer meget. men dyrker man sport ved man også at man helst skal holde sig let og mobil. Det kan have sine fordele, men det kan også have sine ulemper.

Men hvis man kommer ud for en ulykke kan det være svært at identificere den tilskadekomne, hvis vedkommende ikke har nogle personlige oplysninger med sig.

Derfor er der mange der gør brug af et ID armbånd.
Det er en glimrende gadget når man gerne vil have sine personlige oplysninger lige ved hånden, men ikke gider besværet med at skulle have en masse personlige ejendele med sig.

Restituering

Mange tænker udelukkende på restituering som en måde at opbygge muskler efter hård træning. Men hvad mange ikke tænker på er at restituering er lige så vigtigt for din sikkerhed. Uden en ordentlig restituering vil kroppen begynde at nedbryde sig selv, og du vil blive træt og klodset og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko for dig selv og andre.

Mange restituerer ved at se en film, spise noget god mad, men en af de bedste måder er naturligvis at sove.

For mange er de lyse sommerperioder en udfordring på grund af lyset sent på aftenen, og tidligt om morgenen. For at få det optimale ud af din søvn, og undgå at vågne af lyset kan man bruge en sovemaske.

Så er du meget bedre stillet ift. at kunne slappe bedre af og dermed få det optimale ud af din søvn, og dermed også din træning.

Bliv set

Sikkerhed er vigtigt når du dyrker motion. For at undgå sportsskader er det vigtigt at du varmer godt op. Hvis du skal tabe dig eller komme i bedre form, så findes der ingen større hæmsko end skader.

Men sikkerhed er meget mere end blot at undgå skader.

Det er altid en god idé at sørge for at blive set af andre. Hvis du f.eks løber, kan det være en rigtigt god idé bruge en trafiksikker løbevest. De fleste løbeveste har indbygget refleks og en kraftig gul farve som gør at du bliver set i trafikken, især i de mørke vintermåneder.

Hvis du cykler er det ikke blot en god idé at bruger lygter på cyklen, det er også et lovkrav efter mørkets frembrud.

One thought on “3 sikkerhedsråd til begyndermotionisten”

Comments are closed.