Aktiv ferie i Danmark: Skjult oplevelse tager dig med på opdagelse på en måde, du aldrig har prøvet før

0 Comments

Skal formen holdes ved lige på ferien? Så er aktiv ferie den helt rette form for dig – og heldigvis byder Danmark på masser af spændende oplevelser, hvor du samtidig får rørt kroppen. Vi har besøgt en af dem, hvor også børnene vil synes om konceptet med aktiv ferie – læs om det her:

 

På stranden i Skive ved Limfjordens kant holder VisionKayak til. En stor kassevogn og to kajaktrailere fyldt med gennemsigtige kano-/kajakhybrider holder allerede klar, og folk fra nær og fjern, ind- og udland, begynder at vrimle til fra alle sider. I dag er der nemlig endnu en af VisionKayaks populære og eftertragtede ture i de helt gennemsigtige glaskajakker på Limfjorden. Glaskajakkerne fungerer som enorme vandkikkerter og giver dermed et sjældent indblik i det ellers hemmelige liv, der normalt er skjult under Limfjordens overflade. For under den blide, vuggende overflade på den klare fjord, gemmer sig nemlig oceaner af liv: alt fra limfjordsøsters, krabber og ålegræs til nøgensnegle, søanemoner og fiskeyngel. Det er bare ikke til at få øje på normalt – ved mindre du har dykkergrejet eller snorkeludstyret i orden.

 

Ved at tage med på tur i glaskajakkerne får du næsten oplevelsen af at dykke under overfladen: bare uden at blive gennemblødt. De gennemsigtige kajakker fungerer nemlig som enorme vandkikkerter, der lader sine gæster ombord gå på opdagelse i livet under overfladen uden selv at skulle i vandet. Og det er helt tydeligt på folkemængden ved kassevognen, at der er mange, der synes om det princip. Her er både børn og voksne i alle aldre, for som VisionKayak selv gør meget ud af at pointere, så kan alle være med på turene uanset alder og erfaringsniveau med at ro eller sejle. De gennemsigtige kano-/kajakhybrider er nemlig ekstremt stabile og nemme at styre, og deltagerne får en introduktion til grundlæggende roteknik på land først. Turen foregår på lavt vand tæt på kysten, og der er altid minimum én instruktør med fra VisionKayak på turene til at besvare spørgsmål og sørge for sikkerheden undervejs.

 

Gennem hele sæsonen er der tre forskellige typer ture i de gennemsigtige kajakker: formiddags-, solnedgangs- og fuldmåneture. Der er altså med garanti en tur for enhver smag; uanset om du er af sted for at kigge efter søanemoner med ungerne, for at nyde en dejlig sommerdag på vandet, eller for at få en romantisk oplevelse med din kæreste eller ægtefælle under fuldmånen.

 

Her er virkelig tale om en hyggelig, sjov og anderledes oplevelse, du ikke finder mange andre steder; for glaskajakkerne findes nemlig kun ganske få steder i hele Europa. Faktisk er VisionKayak det første sted herhjemme i Danmark og i resten af Central- og Nordeuropa, der har de helt gennemsigtige kano-/kajakhybrider. Her gemmer sig altså virkelig en oplevelse lige udenfor din dør herhjemme i Danmark, der er helt ud over det sædvanlige. Det er en af de sjældne oplevelser, som både store og små synes er fantastisk, og som egner sig til at alt fra familier på ferie, par der vil have en romantisk oplevelse sammen, veninder på tur, familietræf og fødselsdage til firmaevents, polterabender og netværksarrangementer. Du kan nemlig også booke et privat event i glaskajakkerne hos VisionKayak, som netop vil egne sig til rigtig mange målgrupper. Og så får du samtidig rørt kroppen og brugt nogle muskler, du måske havde glemt fandtes: for roning er en rigtig effektiv og god motionsform, og turene i glaskajakker er ingen undtagelse.

 

Oplev glaskajakkerne her