Drop bilen og tag cyklen i stedet!

0 Comments

Du har hørt det før… Og du ved det formentlig også godt. Mange af os burde tage cyklen i stedet for bilen.

Gevinst for dig selv og for miljøet

Når du dyrker motion frigives endorfiner som gør dig i bedre humør. Du vil opleve bedre evne til koncentration og vil forbedre miljøet for dine indre organer. På miljøsiden slipper du for at bidrage på CO2 kontoen!

LÆS OGSÅ: Drop bilen og bliv glad

Finde tiden til motion

Let’s face it! I en travl hverdag kan det være svært at finde tiden/motivationen til at gå i gang med træning efter en arbejdsdag. Ved at du tager motionen som en del af det at komme på arbejde – har du fået pulsen op og klaret det meste af den nødvendige motion som anbefales. Ren win-win.

Bad på arbejdet

For nogle – hvis du kommer ud over 5-10 kilometers afstand vil det være en fordel hvis der er bad på arbejdet. Måske kan du overtale din arbejdsgiver til at få etableret badefaciliteter – og hvis ikke, kan du måske overveje en el-cykel, så du stadig får noget af motionen, men kan tilpasse, så du ikke møder svedig frem på arbejdspladsen.

Et par konkrete eksempler

Men hvad med tiden – for det tager vel længere tid at komme på arbejde med cykel end det gør med bil?

For en person, der bor i starten af Amager (Amagerbrogade 150) tager det 16-45 minutter i bil at køre til rigshospitalet i bil ifølge Google Maps. På cykel tager det 20 minutter. Og så har vi ikke taget hensyn til det at finde parkeringsplads i begge ender! Afstand ca. 6 kilometer.

Bor du ved Aarhus Universitet og skal til Bruuns Galleri tager det 7-16 minutter i bil og 9 minutter på cykel – på en afstand på ca. 3 kilometer.

Spar driftsomkostninger

De billigste biler (f.eks. en Citröen C1) koster lidt over 1 krone pr. km når alle driftsomkostninger tælles med. Det er fortsat væsentlig mere pr. km end det koster at vedligeholde din cykel! Og måske finder du ud af at du slet ikke har behov for bilen og kan sælge den. Her vil du med fordel kunne få bilen shinet op med en salgsklargøring og dermed sikre dig at du får den højest mulige pris for bilen. Du kan sagtens klare det selv!

Vedligeholdelse af cyklen

Når du skal vedligeholde din cykel, er det typisk kæden, der skal vedligeholdes. Hvis du sørger for at give den et halvårligt tjek hos din cykelmekaniker, sikrer du også at han smører kabler til bremser gear med videre, så de kan holde sig kørende i en årrække. Prisen per kilometer du kører på din cykel vil variere meget efter model – men i alle tilfælde formentlig væsentlig billigere end når du kører i bil.