En arbejdsplads som aktivitetsrum

0 Comments

Stillesiddende arbejde

Dynamics Property er IT-virksomhed, der beskæftiger sig med at konstruere software til ejendomsadministration. Udvikling og konsulentarbejde involverer i sagens natur meget stillesiddende arbejde. Virksomheden ønsker at fremme de ansattes helbred og har valgt at lave forskellige aktiveringsrutiner i løbet af dagen.

Før der stemples ind

Det er almindeligt at de ansatte møder på cykel. Det giver allerede dagens første motion. Er der ikke mulighed for at cykle, er de ansatte sig bevidste om at der skal gøres en ekstra indsats i løbet af dagen.

Anstrengelser og høj plus

I løbet af arbejdsdagen er der indarbejdet bevægelsesrutiner, der skal forebygge de negative effekter af inaktivitet specielt med henblik på at få høj puls. Virksomheden bor på 4. sal og der er en høj trappe i Incuba, så den bliver hyppigt brugt som træningsplads i arbejdstiden. Elevatoren er bandlyst!

Løbeprogram

De ansatte har fået lavet et løbeprogram, der er individuelt tilpasset, men der er nogle generelt gode råd.

Fordel træningsdagene

Det er vigtigt, at løbedagene er spredt i løbet af ugen og med en hviledag i mellem hver.

På den måde får kroppen den mest optimale mulighed for at blive tilvænnet træningsformen.

 Vælg løberuter

Det kan være en fordel for ens daglige træning, at man på forhånd har tilrettelagt en rute. Herved vil man være bekendt med distancen og kan mentalt bedre overskue dagens løbetræning.Hvis man foretrækker forskellige naturmæssige omgivelser (såsom skov eller park), kan ruten tilrettelægges i forhold til det.

Tålmodighed er påkrævet

På dage hvor man oplever at have ’gode ben’, mentalt overskud, og hvor vejret måske indbyder til ekstra distance, kan det være fristende at løbe mere, end hvad dagens løbeprogram fortæller.

Dog skal man være påpasselig hermed, da det på lang sigt kan have en udtrættende effekt.

Løbetræning som dagsformen tilsiger det

Mennesker har forskellige livsstile og præferencer i forhold til at være fysisk aktiv. For nogle er det mest optimalt at løbe om morgenen – andre om aftenen.Det handler om at tilrettelægge løbeprogrammet i forhold sin egen dagsform for at få det største udbytte af løbetræningen.

Udstrækning er godt for nogle

Når kroppen har været fysisk udfordret og såkaldt ’stresset’, kan det for nogle personer have en lindrende effekt at strække ud efter træning.Dette behov er forskelligt fra person til person og vil blandt andet afhænge af, om man i forvejen er vant til fysisk aktivitet.

Der findes forskellige udstrækningsøvelser, som har en gavnlig effekt på kroppen efter træning. Skrækøvelser kan være med til at reducere ømheden i ben og lår, som er særligt forekommende blandt nybegyndere i løb.

Virker det?

Erfaringerne er ekstremt positive. Sygefraværet er faldet og arbejdsdagen er blevet gladere.