I jagten på at være sund er der næsten ingen grænser for hvad vi i dag gør.
I den gode ende af tiltagene ligger omlægning af kost, motion og ting der skal skabe velvære.
Det ses dog desværre ofte også at nogen kommer til at gøre mere skade end gavn på deres krop i jagten på sundheden.
En vigtig del af det at være sund, både mental og fysisk handler også om generelt at forstå din krop. Ved at forstå og lytte til din krop kan du nemlig også gøre de rette ting for at holde dig sund, og kommer ikke til at vælge noget der virker direkte modsat.
Din krop vil gerne være i balance
Menneskekroppen er faktisk ganske intelligent, og en af de ting der sikrer vores overlevelse, er når vi er i balance.
Kroppen har et system den bruger når den kan mærke at den ikke er i balance. Dette system kaldes det endocannabinoide system (forkortet ECS).
Det endocannabinoide system er komplekst og består af mange dele, men hvis man skal prøve at forklare det kort, så kan man se det som kroppens indre overvågningssystem og regulator.
Hvis overvågningssystemet (det endocannabinoide system) opdager en “fejl” i kroppens balance, så sætter det gang i en modreaktion.
F.eks. hvis du har det for varmt så sætter systemet gang i en process for at prøve at køle kroppen ned.
Hvad påvirker ECS
Det endocannabinoide system påvirker og kontrollerer altså rigtig mange ting i din krop, både fysisk og psykisk. Det kan f.eks. være:
- Dit humør
- Dine hormoner
- Dit immunsystem
- Din appetit
- Energibalancen
- Søvn
Kroppens celler, vores hjerne, nerver, organer osv. er alle udstyret med receptorer kaldet CB1 og CB2, det er disse receptorer der sender signal til hjernen og til det endocannabinoide system om hvilke kemikalier og processer kroppen skal sætte gang i.
Så vejen til et godt helbred kan altså ligge i at vores CB1 og CB2 receptorer bliver korrekt påvirket.
Som du sikkert kender det fra alle systemer, uanset om det er et biologisk system eller et mekanisk system fra din hverdag, så ved du at komplicerede systemer også kan have komplicerede fejl.
Hvis der enten er skabt en fejl i kroppens system, fordi vi hele tiden er i ubalance, f.eks. pga stress, eller manglende søvn, så virker systemet selvfølgelig ikke, og skaber måske flere problemer end det gavner.
Hvordan skaber man et system i balance
Der er mange ting man selv kan gøre for at holde sin krop og det endocannabinoide system i balance, herunder søvn, sund kost, motion osv. Alle de gode råd du kender i forvejen.
Derudover har man også fundet ud af at naturligt cannabis har en effekt på de cannabinoide receptorer, og derfor har cannabis i mange år rundt om i verden været brugt som et naturligt lægemiddel.
Cannabis indeholder nemlig cannabinoider og i små doser så hjælper det kroppen med at styrke eller skabe flere receptorer som hjælper kroppen til en naturlig regulering.