Du er lige kommet i gang med træningen, har fået det hele til at gå op i en højere enhed, og nu spiller træningen bare. Du kan se resultaterne på kroppen, og du får det bedre med dig selv rent mentalt, ligesom dit generelle overskud stiger til vejrs!
Så melder den positive graviditetstest sig, og alt det du har kæmpet for med træningen, bliver du bange for nu kommer til at forsvinde ud i den blå luft.
Heldigvis behøver det ikke at være tilfældet. Selvfølgelig skal du passe på dit foster i maven, og det kan komme til at give nogle udfordringer både under graviditeten, men også efter.
Alt er ikke en lyserød sky, hverken som gravid eller som nybagt mor. Og det er okay! Det behøver ikke at være en lyserød sky, fordi den findes ikke. Det er kun din følelse, og skal du op på den, så er det et spørgsmål om holdning og prioritering af din tid og dit overskud. Du må acceptere at nogle ting kan du, og nogle ting er måske ikke helt som før. Du kommer dog rigtig langt med træning og viljestyrke. Det var også det du havde fundet frem til, til at starte med jo.
Få tiden til at gå op
Især som baby forælder kan det være svært at finde overskud i dagligdagen. Kan du overbevise dig selv om at energi avler energi, kan du komme et skridt tættere på at komme i gang. Herefter skal du blive ved med at slæbe dig selv afsted hver dag.
Når energien ikke er der, dels fordi du er i søvnunderskud og dels fordi du måske ammer og bruger en del af kroppens ressourcer på det også, så er det helt fint at starte med nogle små gåture. Baby elsker i øvrigt også den friske luft, så du slår nemt to fluer med et slag der.
Faktisk kan din daglige gåtur (og når du kommer op på flere daglige gåture) være i middagsluren og lignende. På den måde får du tiden til at gå, og det kommer ikke til at gå ud over den tid du gerne vil bruge med øjenkontakt og fysisk kontakt med barnet.
Når du er kommet mere i form, eller har fået lyst til at få mere gang i det, og baby er blevet en smule større. Så kan det give god mening at anskaffe dig en baby jogger – en slags klapvogn der er beregnet til at jogge og løbe med. De findes i utallige varianter, og i mange forskellige prisklasser. Du kan med andre ord nemt finde en der passer både udseendemæssigt og budgetmæssigt til dine behov.
Husk at lad op
Selvom vi før foreslog at du udnyttede barnets middagslur til at få din daglige gå- eller løbetur på plads, så kan det dog også være nødvendigt for dig at lade din krop op. Hvis du er i stort søvnunderskud eller lignende, så sørg for også at få opfyldt det behov.
Selvom vi alle gerne vil være de perfekte forældre, og vise os stolt frem på Instagram og lignende, så husk at vi også bare er mennesker.