

En af de hyppigste årsager til infertilitet hos kvinder er PCOS. Helt op til hver 5. kvinde lider af PCOS. Tilstanden medfører at der ikke opstår ægløsning og det giver manglende eller sparsomme menstruationer. Herudover har kvinden mange ægblærer på sin æggestok, hvilket betyder at de æg der egentlig skulle frigives ikke modnes. Kvinder med PCOS har også forhøjede mandlige kønshormoner, hvilket også er med til at hæmme ægløsningen.
Symptomerne på PCOS er:
- Manglende eller irregulære menstruationer
- Infertilitet og barnløshed
- Unormal hårvækst på kroppen og i ansigtet (også kaldet hirsutisme)
- Uren hud og akne
Kan jeg blive gravid når jeg har PCOS?
Ja du kan godt blive gravid selv om du har PCOS. Det kræver dog at du har ægløsning.
En af de årsager til den manglende ægløsning og det høje niveau af mandlige kønshormoner, kan nemlig skyldes insulinresistens og et ubalanceret blodsukker.
Helt op til 65% af kvinder med PCOS er overvægtige og 80% af kvinderne med PCOS overvægtige som normalvægtige, lider af insulinresistens.
Start med at arbejde med dit blodsukker for at få ægløsningen i gang.
PCOS gør det vanskeligere for kroppen at bruge hormonet insulin, som normalt hjælper med at omdanne sukker og stivelse fra mad til energi. Denne tilstand – kaldet insulinresistens – kan få niveauerne af insulin, sukker (glukose) til at blive for højt i blodbanen.
Blodsukkerstabiliserende kost er et godt sted at starte, fordi rod årsagen hos op til 80% med PCOS er insulinresistens. Sørg derfor at holde dit blodsukker stabilt i løbet af dagen, ved at spise protein, fedt og grove kulhydrater til hvert måltid. Undgå de hurtige kulhydrater som hvidt mel, gryn, sukker, hvide ris mm. Tilføj masser af grøntsager til kosten, da fibrene herfra øger mæthedsfornemmelsen ved at maven tømmes langsommere og plejer din tarmflora. Sørg for at spise 3 store måltider og undgå at snacke. Kronisk snacking igennem dagen fører til høje blodsukkerniveauer og dermed også til insulinresistens.
Når du arbejder med din insulinresistens, så vil der ske et skifte i dit hormon billede. Der vil ikke blive dannet så meget testosteron, hvilket igen gør, at ægløsning kan forekomme.
Det anbefales også at hvis du er overvægtig, at du taber dig, da der er øget risiko for forskellige livsstilssygdomme ved overvægt. Herunder hjerte- karsygdomme, diabetes 2, højt blodtryk, højt kolesterol, cancer, ledgigt mm. Desuden er der også større risiko for lavt selvværd og depression.
Ved at starte med at spise en blodsukkerstabiliserende kost, kickstarter du også dit vægttab. Din krop vil ikke på samme måde være i overskud af kalorier hele tiden, fordi du højst sandsynligt spiser mindre, pga. den større mæthedsfornemmelse.
Se også hvor aktiv du er i din hverdag. En gåtur på 30 minutter hver dag er også med til at kickstarte din forbrænding. Du kan også se om du kan indsætte mere aktivitet i din hverdag, ved at cykle på arbejde, gå op ad trapperne i stedet for at tage elevatoren, parkere bilen længst væk på parkeringspladsen når du skal ud at handle. Herved sætter du din energiforbrug op og din forbrænding i gang.