Tag barnet med på tur – det er sundt for jer begge

0 Comments

I disse år ser vi desværre en kedelig tendens til, at børn bliver indendørs ved skærmene fremfor at komme udendørs for at lege sammen. Det kan der findes flere forklaringer på, men en del af forklaringen skal utvivlsomt findes i det faktum, at børn efterligner deres forældre. 

Særligt som små godtager børn, hvad end de ser og oplever. Går deres første leveår således med at blive pacificeret foran fjernsynet eller med at se mor og far fordybet i deres telefoner, er der en ret stor risiko for, at de også selv bliver sådan. Den slags vaner er dog ikke sunde for hverken krop eller sind.

Oplev verden med dit barn

Hvis du altså gerne vil have, at dit barn vokser op og bliver et sundt, stærkt og selvstændigt individ, så tag barnet med ud i verden. Det kan du i starten gøre ved at placere barnet i klapvogn eller barnevogn, men efterhånden som de bliver ældre, vil de utvivlsomt også elske at sidde bag på din cykel i en cykelstol. 

På den måde kan de mærke vinden suse forbi, og I har også mulighed for at komme lidt længere væk fra byen og opleve verden fra en ny side. Desværre er der nemlig også rigtig mange bybørn, der ganske sjældent kommer ud i skoven eller ser den vilde natur, hvilket ellers også ville være sundt.

Husk reglerne

Nærmest lige meget hvor du tager barnet med hen i cykelstol, kan det dog være en både god og hyggelig måde at forbedre både nuværende og fremtidig sundhed for jer begge. 

Det kan faktisk være en næsten euforiserende oplevelse at suse afsted på cykel med et utvetydigt lykkelig, sundt og hvinende barn bagpå, men husk reglerne for cyklister. Særligt når du har den lille med, er det så meget desto vigtigere, at alt den slags er i orden. Reglerne findes nemlig først og fremmest for din egen skyld. 

For eksempel finder der regler for cyklens stand, så du ikke kommer ud en mørk aften uden lygter eller sågar uden ordentlige bremser. Vigtigst af alt, er det dog at huske at færdes ordentligt på cykel. Også når det er sjovere at lave grimasser til barnet på cykelstol. Kun på den måde kan det blive ved med at være en god og sund vane for jer begge.