Vær andres redningsmand – bliv kostvejleder

0 Comments

Dette indhold er sponsoreret.

Du har naturligvis hørt parolen et utal af gange: Du bliver, hvad du spiser. Det har vi alle sammen. Men dette mere eller mindre sande udsagn naglet fast i baghovedet er vi nok rigtig mange, der har svært ved at gennemføre en indkøbstur med fuldstændig ren samvittighed over for vores legeme.

Fristelserne er mange, og kombineret med en hektisk hverdag og større eller mindre portioner stress, kan disciplinen altså godt komme til at skride lidt, når eftermiddagssulten melder sig.

For mange, som føler, at det er gået for vidt med unødvendigt store sukkerindtag og lidt for inaktiv livsstil, er slankekure selvfølgelig det ”quickfix”, de håber kan vende skuden for bestandigt. Sjældent er dette dog tilfældet.

Som de fleste ved, er det i langt højere grad en generel livsstilsændring, der er brug for. Men dette er som bekendt noget lettere sagt end gjort.

Bliv den vejleder, der kan ændre et liv

Et effektivt valg er til gengæld at betale sig til en personlig træner eller kostvejleder. Her kommer du og dine drømme ind i billedet. Er det en drivkraft for dig at hjælpe andre mennesker og gøre en mærkbar – og i dette tilfælde synlig – positiv forskel for andre, så er muligheden her.

Er du samtidigt interesseret i kost, krop og sundhed, ligger uddannelsen til kostvejleder lige til højrebenet for dig.

For en sum af 7.000 kroner kan du i løbet af et online kursusforløb på 45 lektioner og 20 hjemmestudietimer erhverve dig en god og solid uddannelse som kostvejleder. Der kræves ingen forudsætninger af dig. Alt det digitale materiale får du adgang til i 12 måneder, og den afsluttende eksamen er ligeledes online.

Du kommer til at lære lidt af hvert

Du vil som kostvejlederstuderende komme til at lære mangt og meget om kroppen og dens funktioner, madens indhold af diverse næringsstoffer samt selvfølgelig, hvordan du kan tilgå dine klienter, som beder om din hjælp.

Du vil generelt få et stort og brugbart indblik i, hvordan en hensigtsmæssig kostplan kan skrues sammen. Madpyramiden kender vi alle sammen, og de gængse kostråd ligeså. Men at omsætte alle de fornuftige budskaber til en reel kostplan, der bliver ført ud i livet, er for mange besværligt, endsige uoverskueligt.

Derfor er motivationen af klienterne altså en stor del af det at være kostvejleder, og ofte skal madlavningen og valg af råvarer gøres synligt og håndgribeligt for dem. Således er der altså heller ingen udvej – det er med at få snurret salatslyngen og svunget laksekniven, der skal nemlig laves sund, nærende og velsmagende mad.

Hvis det hele fortsat lyder tiltalende for dig, og du sagtens kan se dig selv jonglere med fedtprocent, makrofordeling og motiverende citater, er uddannelsen som kostvejleder lige noget for dig.